Tilbage til sine rødder

Del blogindlægget

Så kom sommeren langt om længe. I år var det min tur til at besøge Sri Lanka, landet hvor mine forældre er født og opvokset. I en alder af 23 år havde jeg stadig aldrig været dernede. Så jeg ventede med spænding på at se landet jeg havde hørt så meget om, læst så meget om, og fulgt så meget med i.

Sri Lanka har lidt af en forfærdelig borgerkrig, som er årsagen til, at jeg nu lever i Danmark sammen med min familie. En borgerkrig, som nu er slut.

Det er svært at sætte ord på de følelser jeg havde inden jeg rejste derned. Danmark har altid været mit hjem og jeg havde ingen forestilling om, at Sri Lanka på samme måde nogensinde ville være mit hjem. Jeg har altid gerne ville se landet. Ikke for at se: ”Hvor jeg hører til”,men for at forstå mine rødder og ikke mindst forstå mine forældre og den levemåde de er opvokset med, som på mange måder har dannet fundament for min opdragelse og den kultur mine forældre har forsøgt at give videre til mig.

Så rejsen var for mig mere end rejse for at opdage mine rødder, end for at besøge mit ”andet hjem”.

Hvordan var rejsen så?

Jeg rejste derned sammen med mine forældre, hvor min onkel (fars storbror) og min moster tog imod os i lufthavnen. De og mine forældre fik alle tårer i øjnene da de så hinanden for første gang i snart 25 år. For mig var det første gang nogensinde, at jeg så dem. Jeg prøvede selv at forestille mig en situation, hvor jeg ikke kunne se mine søskende i 25 år, en situation jeg stadig ikke rigtig kan forestille mig ville ske for mig.

Derefter startede en sightseeing tur, hvor jeg skulle se landet mine forældre var opvokset i. Det interessante her var, at mange af de ting vi så var områder eller byer min mor aldrig havde set før. Hun kom selv fra en fattig familie i Sri Lanka og havde stort set ikke set andet end hendes egen landsby. Alligevel tog hun hele rejsen til Danmark selv sammen med mine søstre (min far kom først til Danmark og nogen år efter kom hun sammen med mine søstre) det måtte have været en forfærdelig krig de kom fra.

Ellers var rejsen på mange måder en sightseeing oplevelse for mig, og min første rigtige ferie sammen med mine forældre, der aldrig har rejst så meget. Samtidig var det en god mulighed for at lære min onkel bedre at kende, som fungerede som vores turistrådgiver.

Der hvor mine forældre kommer fra

Senere ankom vi så til mine forældres landsby, hvor jeg fik mødt min onkels børn (der alle er voksne). Jeg fik set mine forældres barndomshuse, der alle var faldefærdige og jeg fik set de forskellige templer og den store by Jaffna tæt på.

Det var på mange måder en overraskelse for mig at se den dagligdag mine forældre kom fra. Der var ingen social struktur med at man skulle arbejde 37 timer i ugen, og når man slappede af var det ikke foran tv’et (som de fleste ikke havde). Nej, det var fællesskabet der var i centrum og de mange aftener blev brugt på at samles et sted og følge op på, hvad alle i landsbyen lavede (lige pludselig forstod jeg, hvorfor mine forældre altid snakkede så meget med andre tamilere herop om, hvad andre tamilere laver).

Fællesskabets hygge

Det var tydeligt at se på mine forældre, at det var det her aspekt de savnede i Danmark. At man kunne gå hjem til de forskellige venner/familier og hygge sammen med dem stort set hver aften. Og det gik op for mig, at det nok også er noget de fleste andre ældre tamilere savner I Danmark. Det traditionelles samfunds trygge rammer og fællesskab, som på mange måder ikke er så gældende i Danmark, hvor vi helst gerne holder os indendørs og får tiden til at gå foran enten facebook eller tv’er.

Og jeg kan se, efter jeg er kommet hjem, at hvis det er noget jeg savner ved Sri Lanka så er det faktisk også disse aftener, hvor jeg sad og snakkede sammen med min fætter og kusiner omkring alt og intet.

Ferien blev desværre afbrudt af sygdom. Min mor havde fået Dengue feber og af frygt for at hun ville få det igen (som i nogle tilfælde kan være livsfarligt),kom vi to uger tidligere hjem fra en 5 ugers ferie. Det var uheldigt, men samtidig fik vi oplevet det, der skulle opleves, og jeg føler helt klart at Sri Lanka er et sted jeg altid kan tage til, hvor min familie altid vil tage imod mig med åbne arme.

Måske er det alligevel ”mit andet hjem”.

Tanker fra Giajenthiran, kulturmødeambassadør