Racisten der gav mig et knus

Del blogindlægget

Fredag aften sidder jeg og en (etnisk dansk) ven inde på et diskotek og får en hyggelig øl. Jeg bemærker en fyr stirrer meget på mig, og jeg kigger igen på ham, for at vise ham, at jeg godt ved han kigger på mig. Nogle minutter efter imens jeg sidder og snakker med min ven, kommer den pågældende fyr, som også var etnisk dansk, hen til mig meget aggressiv:

Ham: Har du et problem?

Mig: Smiler og siger nej, jeg har ikke et problem.

Ham: Er du sikker på, at der ikke er et problem her?

Mig: (Helt rolig og afslappet): Jeg er sikker på, at her ikke er et problem, smiler og ønsker ham en god aften.

Hans ven kommer og trækker ham væk, samt undskylder. Jeg siger det er helt i orden og, at de må have en god aften. Senere kommer de tilbage og den før aggressive fyr undskylder nu til mig. Lad os kalde ham Mads (det er ikke hans oprindelig navn). Hans ven som undskyldte for ham, lad os kalde ham Mikkel kommer og fortæller os, at de er fra Sjælland og ikke kender Aalborg så godt. Han spørger derefter om vi ikke har lyst til at vise dem rundt.Man skal nok være lidt skør i hovedet for at sige ja til at vise en gruppe rundt, hvor den ene for et par minutter siden helt uprovokeret kom hen for at ville slås med dig. Men at være normal, har nok aldrig været min stærke side, så vi endte med at sige ja.

Mads kom senere hen og fortalte mig, at han nogle gange godt kunne være lidt småracistisk. Her fik jeg så bekræftet min indledende hypotese om, at han ville slås med mig udelukkende pga. min hudfarve. Jeg sagde til ham, at det var jeg selvfølgelig ked af at høre, men spurgte samtidig også ind til, hvordan det kunne være. Han fortalte mig, at hans mor, som arbejdede i et flygtningelejr, var blevet overfaldet af en gruppe med anden etnisk baggrund, med store konsekvenser (bl.a. brækkede kraveben). Jeg fik helt ondt af fyren og blev samtidig utrolig vred over at høre, hvad der var sket med hans mor. Jeg udtrykte min dybeste sympati for ham og hans mor, men fortalte ham også, at livet desværre ikke er så simpelt, at idioti kun opstår i blandt en eller flere etniske grupper (tænk hvis livet virkelig var så simpelt, så ville vi da vide, hvem det var galt med). ”Idioti er desværre universelt og noget, der går på tværs af alle etniske grupper, husk det, det handler om den enkelte og ikke hans hudfarve”. Herefter fik jeg en stor krammer fra ham. Han fortalte mig, at han var så glad for at have mødt mig.

Mit møde med ”Mads” har været noget, jeg har tænkt over hele weekenden. Dels fordi, at det bekræftede min hypotese om, at racisme opstår ud fra konkrete erfaringer eller oplevelser, noget jeg kan glemme. Derfor vil det være vigtigt i mødet med denne holdning, at forstå hvor den kommer fra, hvilke konkrete oplevelser har konstitueret disse værdier. Hvad jeg også hæftede mig ved, var Madses reaktion efter at have mødt mig. Jeg forestiller mig, at jeg har brudt med et verdensbillede han havde, men reaktionen på denne er interessant, han blev glad for, at jeg gjorde det. Han gav mig krammere og virkede positiv. Det må have været hårdt eller i hvert fald krævende for ham, at gå rundt med dette ”had” eller ”frygt” for andre med en anden hudfarve og derfor må det have været lettende for ham, at få at vide, alle ikke er sådan. Hvilket for nogle nok er en simpel antagelse og viden, men vi må ikke glemme dem, det ikke er så simpelt for, og jeg håber da, at de alle en dag ligesom Mads, vil kunne slippe noget af deres vrede og fokusere deres energi på andre ting.