Kjell, Kjæl, Keld, Kjeld eller Kell

Del blogindlægget

Kjell er navnet mine forældre gav mig dagen jeg blev født. Jeg er vokset op i Tyskland, hvor navnet ikke er særlig typisk. Så hvad er historien bag mit navn?

Kjell er et typisk navn i Sverige og Norge og historien om hvorfor jeg hedder Kjell er ret kort fortalt. Det var hverken af praktiske, etniske eller religiøse årsager. Heller ikke af den årsag, at jeg blev opkaldt efter en kendt person eller en person i mine forældres omverden. Mine forældre stød på navnet i en bog og kunne lide det. Men,det er så ikke helt det. Sjovt nok er jeg stødt på Problemer med mit navn, fordi folk ikke kunne finde ud af at stave eller udtale det.

Vi alle stod i den situation, hvor vi skulle stave vores navn for nogen. Og selvom man kunne tænkte, at folk kan finde ud af, hvordan man skriver navnet Kjell, siden der kun er 5 bogstaver og ingen af dem er stum. Men nej. I mit liv har jeg kun mødt en håndfuld mennesker der kunne finde ud af hvordan mit navn staves, endnu værre har det været med mit efternavn, men det er en anden historie.

Mit liv bestod af at kigge i overraskede og forvirrede ansigter ved læger, i klasseværelset, i ungdomsklubber eller fritidshjem. For mange i Tyskland er Kjell et ikke så typisk og sædvanligt navn. Tyskland er det land jeg er blevet født i og også det land hvor jeg har boet 20 år af mit liv. Først 3,5 år siden er jeg flyttet til Danmark, hvor jeg stadig bor. Og selvom jeg gik på en dansk skole, børnehave og var med til danske ungdomsklubben som FDF i Tyskland, så var der næsten ikke forskel på de tyske institutioner ift. mit navn. Det hænger sammen med, at der er et dansk mindretal i Sydslesvig (Tysklands nordligste del) der inkluderer danske børnehaver, danske skoler, et politisk parti og fritidsklubber. Jeg har kun en teori hvorfor det, at mange mennesker fra det danske mindretal heller ikke kunne finde ud af at stave mit navn, det samme gælder faktisk også for de fleste danskere i Danmark. Jeg tror det skyldes at, hvis folk fra Danmark eller det danske mindretal kender navnet Kjell, så tænker de med det samme på stavelsen med ’LD’ i stedet for ’LL’. Længere nede i Tyskland og i sydeuropæiske lande er det endnu værre.

På en Starbucksbager i Danmark stod der engang ’Kjæl’, den havde jeg heller ikke set før, men på den anden side så tror jeg det er et trick af Starbucks for at man italesætter firmaet, og åbenbart fungerer det jo fint for dem.

Når jeg møder internationale studerende, så siger jeg tit, at jeg heder ’K-Jell’, et navn jeg fik af min brors medstuderende fra Skotland, fordi hun ikke vidste hvordan hun skulle udtale mit navn da hun læste det. Jeg er glad for kælenavnet, det hjælper internationale med at udtale navnet og så lyder det fedt når man siger det.

Jeg kan i hvert fald afsløre, at jeg har vænnet mig til at stave til mit navn for folk før de spørger og lige efter jeg kan se deres forvirrede ansigter. I Tyskland skal hele navnet staves, i Danmark er det nok med at sige ”med dobbelt ’L’”.

Men selvom, eller måske nærmere lige fordi, jeg har haft problemer med mit navn elsker jeg det så højt. Navnet er usædvanligt og gør det specielt, hvilket jeg er glad for.