I november blogger vi om navne – i dag om Niels Huatta fra Peru

Del blogindlægget

Bag vores navn ligger mange gode fortællinger gemt. Mit eget fornavn skabte f.eks. problemer,da jeg i sin tid skulle navngives i Hvidovre Sogn. Her mente man ikke at man kunne hedde Maya med ”y”. Meget har heldigvis ændret sig siden dengang.

Men det er ikke min historie jeg vil fortælle jer. Jeg vil i stedet indlede vores november tema ”navne” med at fortælle om drengen på billedet og traditionen med navne hvor han kommer fra.

Jeg arbejdede en overgang i Peru. Mere præcist på en lille klippeø i den store Titicacasø. Her boede et par tusind taquilenere,som siges at stamme fra Inka-indianerne. I dette samfund har man tradition for at børn skal have en gudfar/mor udefra. Og at barnet skal navngives efter gudfaren/moren. Derudover findes der på øen kun omkring 8 forskellige efternavne. Når man bliver gift,så overtager man sin ægtefælles efternavn og beholder samtidig sit eget. I et land med mange efternavne er det ikke en sjov historie. Men når kombinationen af efternavne sagtens kan være to ens,f.eks. Huatta Huatta eller Marca Marca,så er det svært ikke at trække på smilebåndet… når man er udefra.

Men tilbage til gudfar/gudmor konceptet. For ca. 40 år siden skete der det at Taquile blev sat på turisternes landkort. Pludselig kom et stigende antal turister til øen. Og det medførte – gæt hvad – at mange af disse,fra mere eksotiske himmelstrøg end Peru,blev gudfædre/mødre til børn på øen. Og pludselig dukkede der så eksotiske navne op som det danske ”Niels” f.eks.

Drengen på billedet hedder Niels Huatta.

Og så kan jeg lave en lille krølle på historien,og slutte af med at fortælle om Dina,som hedder Marca til efternavn. Hver gang jeg krydsede hende,fortalte hun glad at hun hed Dinamarca (red. hvilket betyder Danmark på spansk).

Taquilekvinder

Resten af november vil vi hver mandag offentligøre et nyt indlæg om navne,fra en af vores Kulturmødeambassadører. Alle indlæggene deles også på vores Facebookside.

God læselyst.