Hånd i hånd – og med hjertet

Del blogindlægget

I Danmark giver vi hånd eller krammer.

I Afghanistan lægger vi hånden på hjertet eller kysser på kinden.

Det gyldne håndtryk blev omdiskuteret i debatten om danskhed. Den gjorde mig også nysgerrig på, hvorfor vi egentlig den dag i dag giver hånd til hinanden som en hilsen. Jeg gravede mig derfor ned i historien for at kunne forstå, hvad håndtrykket egentlig er et symbol for.

En populær teori er, at man i gamle dage brugte håndtrykket til at vise, at man kom med fredelige intentioner. Når man rakte sin tomme hånd frem til en fremmed var det for at vise, at man hverken havde våben eller andet med sig, der kunne være til skade for den anden. Dermed viste man, at man ikke kom som en fjende men som en ven.

Det sagt, har vi som mennesker udviklet forskellige måder at hilse hinanden på. En hilsen er en smuk ting. Det bliver også smukkere af, at der er flere forskellige måder at udtrykke det på.

Sådan har vi flere forskellige måder at hilse på hinanden verden over. Når vi hilser på hinanden lukker vi os ind i den andens kultur. Det er vigtigt, at vi møder hinanden med åbenhed og nysgerrighed for at blive klogere på hinanden og os selv.

Jeg giver hånd, når jeg ved, at den anden også hilser med en fremstrakt hånd. Jeg krammer med mine venner og nærmeste, og jeg giver kindkys til de afghanske kvinder. Jeg kysser de afghanske ældre på hånden for at udvise respekt på tværs af generationer, jeg modtager en hilsen fra de mænd, der lægger hånden på hjertet af respekt. Jeg kysser stadig mine forældre på kinden, når jeg hilser på dem efter en lang dag.

Jeg hilser forskelligt på folk – fordi det er det, jeg er vokset op med fra de forskellige kulturer, som jeg har haft omkring mig fra min barndom. Det er vigtigt, at vi forbliver nysgerrige på hinanden. Når vi rejser og møder nye kulturer, eller når vi i vores hverdag møder folk med en kultur anderledes end vores egen. Vi har forskellige kulturer omkring en hilsen: vi bukker, vi giver hånd, vi hilser med øjnene, vi kysser på kinden – dette er nogle få blandt mange forskellige hilsener verden over.

Så lad håndtrykket være det, som det helt oprindeligt blev skabt til at være. Et udtryk for at man møder hinanden som venner og ikke fjender. Et håndtryk definerer ikke min danskhed. Et håndtryk skal heller ikke tvinges på nogen, som hilser på en anden måde. Rækker du hånden frem og bliver mødt af en hånd på hjertet, er det en hilsen. Fordi en hilsen kommer i forskellige versioner.

Vi skal respektere hinanden. Vi skal forblive nysgerrige på hinanden. Det er sådan vi opnår en større forståelse for hinandens kulturer.