Grænser og deres implikationer

Del blogindlægget

Grænser, for mig, kan sammenlignes med en adskillelse.

Det er en linje der kan eller ikke skal krydses og hvis den krydses, så kræver det en stor indsats af energi. Desværre er det os der er født i halvfemserne der skal se og leve igennem hvordan grænsen imellem Danmark og Tyskland bliver set som en rigtig grænse igen, hvilket kræver en stor energi, ikke kun af den der krydser grænsen, men også af dem der foretager grænsekontrollen. Nu til dags nemlig står der vagter der skal sørge for at grænsen forbliver en grænse, ligesom nævnt i starten, en adskillelse.

 

Men udover at det er en linje der afskiller fysiske områder, er det også noget personligt der er sat af en selv for at beskytte en selv imod forskellige angreb og stimuli udefra. Ordet grænse er i den hensigt meget nyttefuldt for mennesket og er derfor et meget stærkt ord.

Dette ord er også et ord der bruges ofte i min hverdag. Til dagligt læser jeg på Aarhus Universitet og beskæftiger mig meget med vores negative emotioner, ikke kun i litteratur men også i film. Mit favoritområde inde for litteratur og film er gyser genren. Her hører man ofte folk sige at det ville overskride deres grænse at aktivt tage et valg om at gå ind til en film der vil gøre dem bange, så i denne respekt er ordet brugt som en beskyttelse mod en negativ stimulus. Men så igen, hvis man sammenligner ordet grænser med de ord der står for dets betydning på andre sprog såsom engelsk, kommer man frem til at det hvad grænse som ord indebærer af betydning, faktisk ikke altid er så nemt at gennemskue. På engelsk er der netop forskellige begreber for det, for at beskrive en adskillelse af fysiske områder ville begrebet være; border. For så at beskrive den grænse der sættes af en selv, for en selv, det kunne, eller er ofte oversat til limits eller lines which shall not be crossed.

 

Så for det første spiller konteksten en stor rolle for at interpretere det danske ord af adskillelse, grænse. En ting der for mig selv gør at begrebet grænse ligner en adskillelse er at jeg oplevede hvordan vi gik fra at have en åben grænse, der faktisk gjorde at man så begge lande som u-adskilt til at man skal stoppe i bil og tog for at vise ens pas. Sådan en simpel ting som at stoppe for at vise sit pas gør i min optik rigtig meget for at forcere en adskillelses følelse. Om det er nødvendigt at adskille den tyske fra den danske side ligesom man adskiller den positive fra den negative side eller frygt og sikkerhed, er et emne der kan stå til diskussion, men noget vi hurtigt kan blive enig om er, at det kræver en stor indsats af energi eller rettere ressourcer for at håndhæve en adskillelse. Konkluderende vil jeg sige at den grænse der ligger imellem Danmark og Tyskland altid har betydet noget for mig, men ikke i et adskillende perspektiv, mere i et historisk perspektiv. Der hvor jeg er hjemme i Tyskland havde og har vi stadig en dansk indflydelse og der hvor min mormor boede, tæt på Sønderborg, dvs. i Danmark, kunne man godt mærke den tyske indflydelse og at besøge min mormor føltes ligeså hjemme hvis ikke som en hjemkomst. Så på den ene side betyder grænser og dets implikationer noget for mig og på den anden side vil jeg helst undgå en adskillelse.