kulturmødeambassadørerne

Hvad er et dialogmøde?

Grænseforeningens Kulturmødeambassadører (KMA) tilbyder dialogmøder om identitet, nationalitet og medborgerskab til hele landet.

Med udgangspunkt i personlige fortællinger om at vokse op med flere sprog og kulturer, faciliteres dialogmødet af unge med forskellige minoritetsbaggrunde. Som et ekstra twist perspektiveres der til det dansk-tyske grænselands erfaringer med at bevæge sig fra konflikt til fredelig sameksistens.

Gennem inddragende øvelser og åben dialog finder vi fællesskab i forskelligheden.

Læs mere om vores dialogmøder.

Hvad er Kulturmødebloggen?

Udover dialogmøder står Grænseforeningens 40 Kulturmødeambassadører bag Kulturmødebloggen. Med udgangspunkt i forskellige månedlige kulturmøderelaterede-temaer blogges der om personlige anekdoter og tanker.

Blogindlæggene er sjove, alvorlige, rørende, polemiske, men frem for alt forskellige, da hver blogger har sin egen stil og blik.

Interesserer du dig for kulturforståelse og/eller vil du bruge blogindlæggene i undervisningen, så kan du altid få det nyeste blogindlæg på Facebook eller Twitter.

 

Hvem er vi?

Grænseforeningens Kulturmødeambassadører (KMA) er et landsdækkende dialogkorps, bestående af 40 flerkulturelle unge.

Grænseforeningen startede projektet i 2009 og har siden haft stor succes med at sammensætte unge fra grænselandets nationale mindretal med andre etniske minoritetsgrupper i Danmark. Vi repræsenterer i alt 15 forskellige bindestregs-baggrunde.

Formålet er at oplyse om mindretal og skabe fællesskab i forskelligheden.

Læs mere om KMA